Kontakt os

6 high impact Google Ads automatiseringer

Skab endnu bedre resultater i Google Ads med et automatiseret setup drevet af scripts. Læs guiden til mere intelligent Google annoncering her.
Viden > Blog > 6 high impact Google Ads automatiseringer
Del på Facebook Del på LinkedIn
4.80/5 (6 anmeldelser)
4.80 6

Skab flere konverteringer og mindre tidsspild med Google Ads automatiseringer

Konkurrencen om brugernes opmærksomhed bliver gradvist hårdere og hårdere, i takt med at flere og flere virksomheder tænker digitalt, og investerer i digital markedsføring, som en integreret del af deres marketing strategi.

Den øgede kamp om kunderne resulterer både i højere klikpriser og stiller endnu større krav til din virksomheds annonceringsindsats – både i forhold til kvaliteten af jeres setup, men også den tid og de ressourcer der ofte skal investeres i at drifte og optimere det. Det er ikke længere nok at kaste et hurtigt blik på sine kampagner og annoncer i ny og næ og forvente at det kører af sig selv.

Heldigvis kan en stor del af de typiske daglige optimeringsopgaver automatiseres i en sådan grad, at det ikke kun sparer jer for en masse tid, men også bidrager til at skabe endnu mere relevant trafik og konverteringer.

I denne guide får du introduktion til 6 konkrete Google Ads scripts, som du kan (og bør) bruge til at automatisere jeres annonceringssetup. Har du ikke allerede stiftet bekendtskab med Google automation, bør du starte med at læse vores guide step-by-step til opsætning og brug af Google Ads scripts.

1. Fasthold ønskede placeringer med real-time position bidding script

En af de vigtigste opgaver i Google annoncering, kan også være en af de mest tidskrævende: nemlig budgivning. Hele konceptet i Google Ads er auktionsbaseret, så hvad nytter det at have fede produkter og/eller konkurrencedygtige priser, hvis man ikke bliver vist til potentielle kunder, når de efterspørger ens produkt?

Med scriptet til real-time position bidding er det muligt at definere en target gennemsnitsplacering i Googles annonceresultater for hvert enkelt søgeord, hvorefter scriptet automatisk op- og nedjusterer max CPC på baggrund af den aktuelle placering. Jagter du eksempelvis en gennemsnitlig position på 1,5 på et bestemt søgeord, og ligger på 2,0, så vil scriptet automatisk hæve dit bud med en valgfri procentsats – f.eks. 10%.

På nedenstående billede er de enkelte søgeord blevet tildelt etiketter baseret på den ønskede gennemsnitlige position. Det er denne etiket som scriptet bruger til at fastslå hvorvidt der er behov for at op-/nedjustere buddet på det pågældende søgeord.

Hvorfor er dette script relevant? Fordi du risikerer at betale unødvendigt meget pr. klik, hvis din gennemsnitsposition er meget lav, og omvendt være nærmest usynlig hvis den er meget høj. Samtidig er der med garanti søgeord i din kampagne, som konverterer bedre end andre, eller bare er mere relevante i forhold til jeres forretning, og den efterspørgsel er du formentlig ekstra interesseret i.

Find scriptet her » http://bit.ly/2YdNlwe

 

2. Bevar overblik over budgettet med adspend report script

Når man som virksomhed har afsat et budget til annoncering, giver det ro i maven at man har styr på 1) at budgettet ikke overskrides medmindre der er luft til det, og 2) at det budget som man er villig til at investere i annonceringen rent faktisk bruges, så man ikke går glip af nye kunder eller potentiel ekstra indtjening.

Med et adspend report script kan du få regelmæssige opdateringer om total spend for en given periode samt hvorvidt setuppet bruger for meget, for lidt eller et passende spend. Scriptet fungerer således, at I definerer jeres månedlige target spend samt hvor meget det må afvige i procent. Har I f.eks. et budget på 10.000 kr. pr. måned og sætter afvigelsessatsen til 10%, vil scriptet advare hvis spend er på vej til at afvige med mere end 10%.

Hvorfor er dette script relevant? Fordi det er ærgerligt at gå glip af konverteringer fordi man ikke får brugt hele sit budget. Samtidig gør det ondt at opdage for sent, at man har brugt dobbelt så mange penge på annoncering som man havde budgetteret med – medmindre man selvfølgelig kan se at konverteringer er fulgt med!

Find scriptet her » http://bit.ly/2KCVWFU

 

3. Få overblik over klikrater med CTR heat maps script

Vil du gerne have øget indsigt i og overblik over hvornår jeres annoncering typisk resulterer i klik? Med CTR heat maps får I visualiseret jeres data på en overskuelig måde, og dermed et langt bedre overblik over på hvilke dage og på hvilke tider af døgnet klikraten er højest.

CTR Heat Map scriptet kan med fordel bruges i samspil med det næste script “24/7 bidding script”. På den måde kan I bruge jeres CTR heat maps til at bestemme hvilke dage og i hvilke timer af døgnet I vil byde højere eller lavere. Hvis f.eks. onsdag mellem 15.00 og 19.00 er det tidspunkt med højest klik- og konverteringsrate, hvorfor så ikke udnytte dette og byde op i netop det tidsrum?

Husk selvfølgelig at være opmærksom på, at CTR ikke i sig selv skal være den altafgørende metric. Konverteringsraten skal selvfølgelig gerne være tilstrækkelig høj.

Find scriptet her » https://selnd.com/2OR2b7m

 

4. Justér bud time for time med 24/7 bidding script

Som standard i Google Ads kan du højst vælge 6 forskellige tidsperioder at justere bud efter. Med dette script kan du justere dine bud time for time i alle døgnets 24 timer. Dette giver jer mulighed for at skrue op for budpriserne på de tidspunkter hvor performance er bedst, og skrue ned når performance er svagest.

Det giver selvfølgelig næsten sig selv, at jeres budjusteringer skal baseres på data. Har I allerede opsat CTR heat map scriptet (se forrige script), så er det naturligvis oplagt at bruge data herfra til at skrue op og ned for budpriserne på baggrund af historisk performance data.

Find scriptet her » http://bit.ly/2J37gYx

 

5. Find formlen til de bedste annoncer med A/B splittesting script

Always be testing! Splittesting af annoncebudskaber er ikke noget nyt fænomen i Google Ads sammenhæng, men det er oftest en manuel opgave, hvor man som annoncør i ny og næ kigger på de eksisterende annoncer, sætter de svagest performende annoncer på pause, samt opretter en ny i samme ombæring.

Med A/B splittesting scriptet kan du opsætte A/B splittests på annonceniveau og lade scriptet kåre en testvinder, så snart der er indsamlet tilstrækkeligt data.

Dette script er en anelse mere kompleks end de øvrige i dette indlæg, men værdien er til gengæld også enorm, særligt for konti med rigtig mange kampagner og annoncegrupper, hvor det kan være vanskeligt at teste manuelt.

Find scriptet her » http://bit.ly/2xfZrZO

 

6. Undgå spildt trafik til døde sider med link checker script

Google Ads er normalt flittig til at advare annoncører om diverse fejl og mangler på deres konto samt komme med anbefalinger til optimering. Men de er knap så gode til at fortælle dig når du sender trafik til sider, der ikke fungerer. Og det kan være frustrerende at opdage på bagkant, at man har sendt værdifuld trafik ind til en 404 side.

Med Googles egen link checker script, får du løbende notifikationer om eventuelle fejl i destinationssiderne i jeres Google Ads setup, og kan rette med det samme.

Find scriptet her » http://bit.ly/2XuqcIL

 

Bonus: Brug Google Ads scripts i Microsoft Advertising (Bing Ads)

Hvis jeres virksomhed allerede har integreret annoncering med Microsoft Advertising (tidligere kaldet Bing Ads) i jeres digital marketing setup, hvorfor så ikke gøre brug af de samme automatiseringer på begge platforme?

Ligesom det er tilfældet med search ads, så er det ligeledes muligt at kopiere dine scripts fra Google til Bing. Den eneste forskel er, at hvor du med search ads importerer dine Google Ads kampagner, kan du med scripts nøjes med et simpelt copy-paste.

Nedenstående illustration viser eksempelvis hvordan Bing Ads helt automatisk erstatter de nødvendige kodestykker så snart det kopieres og indsættes fra Google Ads.

 

Har I brug for hjælp til opsætning af scripts?

Hvis I gerne vil automatisere jeres annoncering, men er i tvivl om hvordan ovenstående scripts skal implementeres, eller har brug for input til hvordan automation kan bidrage til et bedre setup, så hiv fat i mig på mb@kynetic.dk. Alle spørgsmål er velkomne.

Vil du vide mere om hvordan vi, som et af landets førende Google Ads bureauer, arbejder med annoncering? Så læs mere om vores tilgang til intelligent annoncering her.

Kategorier

Tilmeld dig KYNETIC Insight og hold dig opdateret på digitale trends, analyser og brugbare guides til jeres digitale vækst.

  • Vi er drevet af kunstig intelligens Verdens første og førende digital marketing bureau drevet af kunstig intelligens
  • Dyb viden og indgående erfaring +15 års erfaring med digital marketing og intelligent online annoncering
  • Vi skaber fremtidens digitale vindere +100 cases med 5-10X vækst af forretningskritiske KPI’er
  • Førende digital marketing konsulenthus Skandinaviens førende digital marketing eksperter
Skrevet af: Mads Bugge Head of Projects Tlf: 4225 3736 / Mail:
Udgivet d.

 

 

Tilmeld dig KYNETIC Insight og hold dig opdateret på digitale trends, analyser og brugbare guides til jeres digitale vækst.