Maksimer jeres performance på Black Friday i 2023 | Skræddersyet kampagneplan | Bestil her til fast pris uden binding

Marketing Automation Manager

Marketing Automation Manager

Vær med til at sætte en ny standard for marketing automation setups, hos KYNETIC - ét af Nordens førende e-commerce marketing bureauer

Introduktion

Marketing automation setups til mid- og enterprise-markedet

Vil du bruge din erfaring og kompetencer til at rådgive og udfordre kunder i deres tilgang til marketing automation og datahåndtering, og er du ikke bange for også at smøge ærmerne op og udføre benhård eksekvering? Så har vi en fremragende mulighed for dig hos os i enten København eller Aarhus, hvor vi leder efter en dygtig Marketing Automation Manager.

 

Dit faglige fokus bliver, med udgangspunkt i din viden og indsigt i marketing automation og customer data platformen, at stå for løsningsarkitektur og implementering af projekter hos KYNETICs kunder, som både er B2B- og B2C-ecommerce- og lead-gen-kunder (dog primært ecommerce i fremtiden).

 

Teamet hos KYNETIC kan bryste sig af at være nomineret til 8 effektpriser de seneste år, herunder Rambukken, Nordic Search Awards og E-handelsprisen. Med andre ord får du kolleger, der stræber efter at være de bedste til det, de laver.

 

KYNETIC består i dag af ca. 20 dedikerede medarbejdere på kontorerne i Aarhus og København og sigter efter at have ca. 50 ansatte i 2025. Vores fokus er primært mellemstore og enterprise ecommerce-virksomheder i Norden samt særligt interessante vækstcases.

 

Du vil arbejde tæt sammen med vores CTO og tekniske team samt vores mest erfarne kommercielle konsulenter, og din rolle er at være ansvarlig for marketing automation-leverancer og projektledelsen til de kunder/projekter, du sættes på. Du vil have direkte kundekontakt og blive en central figur i forhold til løsninger og spørgsmål, der vedrører systemarkitektur og implementering inden for Marketing Automation og CDP’er. Målet er at opbygge et af Nordens førende Marketing Automation Teams inden for de kommende år, hvor du bliver en central spiller i dette. Rollen vil kunne udvikle sig til Head of og Director inden for 1-2 år.

Introduktion

En hverdag med de rigtige opgaver, og et særligt perspektiv på fremtiden

I denne rolle vil du være en nøgleperson i udarbejdelsen af robuste email-marketing og marketing automation-strategier. Du har dybdegående forståelse af mulighederne i at opsætte datadrevne set-ups samt en evne til at udvikle og eksekvere best in class MA-strategier. 

 

Som Marketing Automation Manager bliver du ansvarlig for at rådgive vores kunder i marketingflows, dataarkitektur, segmentering og email-marketing best practices. Du har en holistisk tilgang, der tager udgangspunkt i hele kunderejsen og knytter marketingaktiviteter sammen på tværs af hele marketingmikset. 

 

Du har erfaring med større e-commerce-setups med alt hvad det indebærer fra nyhedsbrevskampagner til velkomst-flows, mersalgs-flows, abandoned-basket-flows mm. Derudover har du en holistisk tilgang til digital marketing og forstår, hvordan du binder forskellige indsatser sammen med email marketing og automation-strategier.

 

Du brænder for digital markedsføring og elsker begreber som datacentralisering, CDP, datahygiejne, segmentering, cross channel personalisation, platform integration mm. Samtidig er du drevet af at holde vores kunder skarpe og lede deres succes.

 

Du forstår at tage udgangpunkt i kunderejsen og har erfaring med systemer som:

 

  • Hubspot
  • Apsis
  • Active Campaign
  • Customer.io
  • Zapier
  • Mailchimp
  • Microsoft Dynamics
  • Klavio
  • Segment
  • Autopilot
  • Og på sigt Salesforce, Agillic mm.

 

Det er ikke et krav, at du har kendskab til alle ovenstående systemer, men det er vigtigt, at du har viljen og lysten til at lære og har flair for at arbejde med forskellige værktøjer samt at du er indstillet på at få et godt kendskab til dem med henblik på at kune rådgive vores kunder ift. platformsvalg.

 

Karierre

Hverdagen som Marketing Automation Manager

  • Du kommer til at arbejde med at kortlægge den tekniske arkitektur for setups, data og flows, og arbejde med opsætningen af forskellige marketing automation-platforme inklusive rådgivningen herom.
  • Du kommer til at arbejde med implementering af Marketing Automation- og CDP-løsninger for kunderne i samarbejde med interne- og eksterne udviklere.
  • Du får gennem din faglighed og kompetencer mulighed for at sætte dit præg på området, herunder arbejdsgange, processer, teknologier og roadmaps.
  • Du kommer til at indgå i de indledende dialoger og foranalyser med potentielt nye kunder.
  • Du kommer til at arbejde med setups for nogle af de mest spændende kunder i landet- og Norden, som du med garanti har hørt om i forvejen, og sætte dit præg på deres løsninger.

karriere

Vores forventninger til dig

  • Du har mindst 5-7 års hands-on erfaring med at definere arkitektur i Marketing Automation platforme, samt efterfølgende implementering heraf. Har du også erfaring med customer data platforme eller kendskab hertil, er det et plus.
  • Hvis du arbejder på et bureau eller tidligere har gjort det og har kendskab til processer samt den nødvendige konsulentadfærd for at være en god rådgiver, er det et stort plus.
  • Du besidder stærk teknisk forretningsforståelse samt evnen til at omsætte indsigt i kundernes forretning, behov og ønsker til det rette marketing automation- og/eller CDP-setup. Det betyder, at du kan udarbejde anbefalinger og implementere dem ud fra best practice og din erfaring.
  • Du er bekendt med fordele og ulemper ved valg af forskellige Marketing Automation-platforme/CDP-løsninger og er i stand til at opbygge solide cross-channel marketing automation-setups.
  • Du formår at tænke holistisk, være proaktiv og bliver motiveret af at skabe de resultater, der er nødvendige for at drive vores kunders forretning fremad.
  • Du er dygtig til at omsætte forretningsindsigt til de rette løsninger og setups og kan efterfølgende få dem implementeret.
  • Du er vant til at have kundekontakt og kan drive dialogen med interne og eksterne IT-folk/udviklere.

 

Vi tilbyder

Langt mere end en almindelig arbejdsplads

  • En karriere uden glasloft hos landets førende og hurtigst voksende performance agency, som gør mange ting anderledes end standarden i markedet.
  • Høj faglig stolthed og udvikling, hvor kun det bedste er godt nok i alle dele af vores leverancer i samarbejdet med kunden.
  • Du bliver en del af et succesfuldt scaleup med kraftig vækst, som giver et højt medansvar og en høj grad af indflydelse på fagområder samt husets processer, arbejdsgange, leverancer og, ikke mindst, teams og sociale rammer.
  • Højeste grad af faglig udvikling med spændende kunder, projekter, løbende opkvalificering, 4 årlige feedback-sessions (fremfor den typiske 1) og fri adgang til husets coach / erhvervspsykolog.
  • Du får medansvar for leverancerne hos et førende digitalt marketingbureau og konsulenthus, der tør sætte standarden for markedet og morgendagens dygtigste virksomheder.
  • Mulighed for at udvide og udvikle dit netværk med en række af branchen stærkeste profiler inkl. deltagelse på diverse konferencer, seminarer mm.
  • 2 årig visionplan med mulighed for at avancere til direktionen og potentielt blive Partner (medejer)
  • En veldefineret balance mellem at være ambitiøs og elitær i sit virke og samtidig have stor fleksibilitet til at koble af og lade op, uden for arbejdstiden.
  • Fri arbejdstid og flextid med selvstyring af din tid og opgaver.
  • En arbejdsplads i fede rammer med fri frugt, lækker frokost, fri sodavand og energidrik, bordfodbold, fredagsbar, innovations-sessions, sportsarrangementer, fester, årlige eksterne strategidage, hackathons ude af huset og meget meget mere…
om os

Digital e-commerce-bureau, som ingen andre

Vi er et af de hurtigst voksende digitale marketingbureauer i Norden og har opnået flere bemærkelsesværdige resultater. Vi er den yngste vinder nogensinde af Nordic Search Awards, det bedst præsterende Facebook Bureau i Danmark og det eneste bureau, der specialiserer sig i brugen af AI og machine learning for at maksimere kundernes budgetter.

 

På baggrund af vores succes betragter vi os selv som et af de førende digitale e-commerce-bureauer i Norden. Vores mission er at sætte standarden for data-drevet digital markedsføring, og vi var det første nordiske bureau, der tog føringen inden for automatisering og machine learning i digital markedsføring. Dette kombinerer vi med stærk kommunikation, dyb teknisk ekspertise, dedikeret data science og en dyb forståelse for forretningsmæssige behov. Denne kombination giver os mulighed for at skabe markedsledende digitale marketingstrategier for vores kunder og sikrer os de mest spændende projekter i branchen.

 

Vi brænder for at skabe digitale marketingstrategier, der ikke kun imponerer, men også leverer markante resultater for vores kunder. Vi integrerer 360 graders marketing og nedbryder siloer ved hjælp af data for at skabe højere relevans, mindre støj og større afkast. Vores ekspertise dækker den fulde digitale “spilleplade”, og vi lægger stor vægt på at opbygge stærke interne og eksterne sociale relationer med vores kolleger og kunder.

 

KYNETIC blev grundlagt i slutningen af 2018 og har kontorer i både Aarhus og København.

 

Klik her for at læse mere om KYNETIC

Ansøg om jobbet som Marketing Automation Manager gennem vores ansøgningsformular via knappen herunder.

 

Husk at vedlægge opdateret CV, motiveret ansøgning på maksimal én side.

Spørgsmål til stillingen kan ske til mt@kynetic.dk

Ledige stillinger

Marketing Automation Manager
KYNETIC Talents – Digital marketing praktik-program forår 2024