NYT: Tech i Marketing – Hør hvordan branchens mest innovative virksomheder, bruger teknologi til bedre markedsføring – se alle videoer her

Blog

Apples iOS14 er landet: En game-changer for tracking

Tommy Arildslund
Tommy Arildslund
CTO, Partner og Senior Digital Consultant

iOS14 skaber uvished omkring fremtiden for præcis tracking

Apple har siden foråret, hvor den første developer beta blev tilgængelig, varslet lanceringen af deres seneste software-opdatering, iOS 14. Udrulningen af operativsystemet til iOS devices, som skete d. 16. september, har skabt bekymringer hos mange virksomheder, herunder annoncører, digital marketing bureauer og ikke mindst hos Facebook og Google.

iOS 14 skulle ved lancering, have indeholdt en kontroversiel indbygget feature, der fremover vil kræve at apps aktivt indhenter specifik accept af indsamling af data samt tracking på tværs af mobilapps og websites, fra brugerens side.  

Dog har Apple indtil 2021 udsat udrulningen af denne feature, således at platforme og annoncører har mulighed for at omstille sine services og løsninger. Bl.a. Facebook der med deres SDK (Software Development Kit) gør det muligt for apps og websites at integrere med deres API, afventer i øjeblikket yderligere retningslinjer fra Apple omkring iOS14’s “anti-tracking feature”.

Tidligere meldte Facebook ud, at især annonceringsmulighederne i Audience Network ville blive påvirket, og at målretningsmulighederne for annoncører, ville blive væsentligt mere upræcise i den eksisterende løsning.

Derfor har Facebook for nylig varslet en opdatering til SDK, som understøtter iOS14 og Apple’s SKAdNetwork API, hvilket er den “kontroversielle” feature, der fremover begrænser annoncører i at indhente IDFA (Identifier for Advertisers). Facebook vil dog indtil videre stadig opsamle IDFA på tværs af apps og websites, indtil Apple angive konkrete guidelines og krav for 2021.

Hvad betyder iOS14s begrænsinger for virksomheder, der annoncerer på Facebook?

Til trods for at Facebook vurderer at konsekvenserne af IOS14 vil have stor betydning for kundernes performance, er der i øjeblikket (pr. oktober 2020) endnu ikke officielle anbefalinger til at løse problematikken om, at IDFA fremover ikke vil kunne indhentes af Facebook, og anvendes af annoncører, på samme måde.

“While it’s difficult to quantify the impact to publishers and developers at this point with so many unknowns, in testing we’ve seen more than a 50% drop in Audience Network publisher revenue when personalization was removed from mobile app ad install campaigns. In reality, the impact to Audience Network on iOS 14 may be much more, so we are working on short-and long-term strategies to support publishers through these changes.”

Facebook: Preparing Audience Network for iOS 14


Virksomheder der annoncerer på Facebook bør indstille sig på, at det fra næste år vil blive mindre effektivt at basere sin annoncering (primært retargeting) på Facebooks SDK. 

Derfor anbefaler Facebook at virksomheder:

  • Opdaterer integrationer til seneste version af SDK for at understøtte iOS14 support. Som nævnt tidligere, vil den nyeste version understøtte Apple’s SKAdNetwork API.
    Der er ikke en officiel release dato fra Apple, men Facebook opdaterer SDK inden da.

    Opgradér til den seneste version af Facebook SDK her

  • For at styrke sikkerheden og fundamentet for mere præcis rapportering af app install kampagner, vil Facebook fremover kræve en dedikeret annoncekonto, specifikt målrettet iOS14 devices, for disse typer kampagner. Facebook har her i september 2020 lanceret en ny funktionalitet, der understøtter oprettelsen af disse annoncekonti.

Virksomheder skal fremover indstille sig på at foretage ændringer i deres tracking setup, som følge af Apples udrulning af iOS14, ligesom det er tilfældet med ITP (Intelligent Tracking Prevention).

Læs mere om hvordan du løser problemer med ITP.

 

Skal vi hjælpe din virksomhed med bedre tracking?

I KYNETIC assisterer vi vores kunder i de mest optimale tracking- og annoncerings setups. Har du nogle spørgsmål til tracking, annoncering eller digital marketing generelt, så tøv med at kontakte os på kontakt@kynetic.dk. 

om forfatteren


Tommy har mere end 10 års erfaring med at hjælpe virksomheder, med at opbygge og skalere digitale marketing setups. Med den datadrevet indstilling og analytiske tankegang, hjælper Tommy både B2B og B2C virksomheder med at maksimere deres ROI og vækste deres forretning. Tommy er teknisk specialist, og har kompetencer for SEM, SEO, remarketing, CRO og Amazon marketplace.

Vi er arkitekterne bag førende digital marketing setups
Digital markedsføring accelereret af data, automation & AI

Eneste bureau specialiseret i at opnå højere ROI ved at integrere AI og automation dybt i vores indsats

Dyb viden og indgående erfaring

+18 års erfaring fra en lang række af Nordens største og mest ambitiøse brands og virksomheder

Markedsledende resultater og cases

+200 ambitiøse vækstcases bag os fra både ind- og -udland med markant vækst af forretningskritiske KPI’er

Førende digital marketing konsulenthus

Højeste scorende Facbook Bureau i landet, Vinder af Nordic Search Awards for best resultater og et de hurtigst vækstende bureauer i Norden