Jobopslag: Head of Search

Head of Search Marketing til KYNETIC (Aarhus)

Bliv en del af et særligt bureau, som er prisbelønnet og anerkendt for sin faglighed, og som har et helt unikt arbejdsmiljø med bl.a. 4-dages arbejdsuge (fri hver fredag), tæt sparring med kollegaer, individuel visionsplan for din personlige udvikling og masser af ansvar i frie rammer.

Introduktion

Bliv fagligt ansvarlig for SEO & Google Ads hos KYNETIC

Vil du tage ansvar for Search i et mindre, ambitiøst boutique agency, hvor du får reel indflydelse, høj fleksibilitet og mulighed for at bygge noget op omkring dig?


KYNETIC søger en
Head of Search til vores Aarhus-kontor, der kan tage ansvar for vores samlede Search-område på tværs af SEO og Google Ads.

Det her er ikke en klassisk specialiststilling. Det er en rolle for dig, der både vil være fagligt ansvarlig, strategisk rådgiver, kommerciel sparringspartner og hands-on specialist.

Du bliver en spillende træner på et lille ambitiøst hold, hvor du har en central rolle. Du skal kunne sætte retningen, udvikle metoderne, rådgive kunderne, bidrage til nye forretninger og selv eksekvere på højt niveau.

Du får ikke personaleansvar fra start, men rollen er skabt med potentiale for, at det kan komme med tiden, efterhånden som området vokser.

Stillingen er på vores kontor i Aarhus, og du har mulighed for 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen og én ugentlig fridag (typisk hver fredag), da vi opererer med en 4-dages arbejdsuge.

Dit fokus bliver, med afsæt i indsigt i kundernes forretning, marked og data, at udarbejde solide SEO-strategier og samtidig opbygge og optimere effektive Google Ads-setups. Du kommer ofte til at følge kunderne tæt – fra behovsafdækning og strategi til implementering, drift og løbende udvikling.

Du bliver en del af et kundeteam, der er sammensat for at matche de digitale kanaler, vi arbejder med – og du vil i særlig grad stå i spidsen for at løfte SEO- og SEM-indsatsen for de kunder, du arbejder med. Du vil typisk arbejde med 5-8 kunder kontinuerligt, og qua at vi er et boutique agency, kommer du til at indgå i et mindre, men fokuseret team, der går op i grundighed og høj faglighed. Du vil personligt have stor medbestemmelse over din hverdag og dine prioriteringer.


Som Search Marketing Specialist / Consultant kommer du til at:

 

  • Arbejde med hele SEO-paletten: teknisk SEO, on-page inkl. content og off-page optimering

  • Arbejde med hele Google Ads-stacken: Search, Shopping, Performance Max, Display og Retargeting

  • Udvikle og eksekvere SEO-strategier baseret på data, brugeradfærd og markedstendenser

  • Analysere og optimere websitestruktur, indhold, interne links, metadata, hastighed og mobilvenlighed

  • Arbejde med linkbuilding-strategier, outreach og autoritetsopbygning

  • Udvikle søgeordsanalyser, konkurrentanalyser og content-strategier

  • Arbejde med vores in-house udviklede SEO/SEM-frameworks, herunder vores OneSearch-tilgang og vores Demand Cockpit / efterspørgselsanalyse (søgeordsanalyse på steroider), og være med til at videreudvikle og forfine dem

  • Opsætte og optimere Google Ads-kampagner og feeds

  • Rådgive og sparre med kunder omkring digital strategi og kanalvalg

  • Deltage i kundemøder, workshops og være en aktiv sparringspartner for både kunder og kollegaer

  • Aktivt bidrage til vores vidensunivers KYNETIC Insights og dele din viden internt og eksternt

  • Arbejde med tracking, analyse og rapportering med værktøjer som GA4, GSC, Ahrefs, Screaming Frog, Tag Manager, Zapier/Make m.fl.

Introduktion

En hverdag med de rigtige opgaver og fokus på de rette rammer for succes

Som Head of Search bliver du ansvarlig for at udvikle, drive og kvalitetssikre KYNETICs arbejde med Search på tværs af organisk og betalt synlighed. Et fagligt område der både favner kommunikative og tekniske færdigheder.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores Performance Director, vores partnere og resten af teamet om at skabe målbare resultater for kunderne og videreudvikle Search som et vigtigt forretningsben i KYNETIC.

Rollen spænder fra strategi og kundedialog til konkret eksekvering i SEO-værktøjer, Google Ads, GA4, Search Console, Tag Manager, Looker Studio, Ahrefs, Channable, Data Feed Watch og andre relevante platforme.

Du skal samtidig have en lyst, og en entreprenant tilgang til at arbejde med AI workflows, AI automatisering, AI agents og de tekniske automatiserings muligheder som en naturlig del af moderne AI og Search Marketing.

Hos KYNETIC har vi siden 2018 arbejdet data-, automation- og AI-drevet med digital marketing, og det skal også være en central del af Search-arbejdet fremadrettet fra dybdegående prompts, til automatiserede delprocesser, til konkrete programmatic SEO-indsatser mm.

En særlig arbejdsplads

En af landets få bureauer og arbejdspladser med en 4-dags arbejdsuge

I KYNETIC har vi i 2024 indført en 4-dages arbejdsuge for alle vores medarbejdere fordelt på vores to kontorer i henholdsvis Aarhus og København. Det vil sige, at du som ansat har fri hver fredag, lørdag og søndag og arbejder ca. 32-34 timer de fire øvrige dage. Samlet set giver det ca. 40 ekstra fridage om året oveni de seks ugers ferie. Du kan læse mere om vores 4-dages arbejdsuge her.

Samtidig har vi mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen og har skabt en kultur med sparring og selvstændigt ansvar hos alle. Vi tror ikke på klassiske medarbejderudviklingssamtaler, der er isoleret til en snak om arbejdslivet alene. I stedet har vi et feedback-session-format, der skaber tæt dialog om trivsel og udvikling, månedlige uformelle touchpoints med nærmeste leder og faste toårige visionsplaner for alle medarbejdere.

Vi er det, vi kalder et mindre boutique agency – altså et mindre bureau, men med høj kvalitet i vores faglighed, rådgivning og grundighed. Det gør, at vi både kan hjælpe mindre og mellemstore virksomheder med deres vækst og udvikling, men også store organisationer og brands med deres ambitiøse setups.

Vi spænder derfor bredt, men ønsker ikke at være en volumenforretning med hundredvis af kunder, som kun får få timers indsats pr. måned. I stedet tror vi på større og længerevarende samarbejder, hvor vi kan gå i dybden og få tid til at skabe den effekt, vi ved, vi kan. Vi tror på ordentlighed, sunde kundeforhold og høj faglighed, og vi ser os selv som en hybrid mellem et performancebureau, et mediebureau og et digitalbureau, der favner både det analytiske, tekniske og kommunikative – fra strategi til eksekvering.

På mange måder kan vi ikke sættes i bås og er derfor en særlig arbejdsplads, hvor det entreprenante – qua vores størrelse – møder ambitionen om at være blandt de bedste til det, vi laver. Innovationen i, at vi var blandt de første til at inkorporere et AI-first digital mindset i vores arbejdsgange helt tilbage i 2018, og ikke mindst vores fokus på den enkeltes trivsel, gør os til en særlig arbejdsplads med bl.a. 4-dages arbejdsuge, tæt feedback, masser af ansvar og personlige udviklingsplaner.

 

karriere

Dagligdagen og opgaverne

Dine vigtigste opgaver

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

SEO

  • Teknisk SEO, SEO-audits og prioritering af tekniske forbedringer
  • On-page optimering, metadata, intern linkstruktur og informationsarkitektur
  • Content-strategi, content-clusters og content-udvikling
    søgeordsanalyser, og  søgeintentioner og efterspørgselsanalyser
  • Programmatic SEO, skalerbare landingpage-strukturer og optimering af eksisterende indhold
  • Linkbuilding, autoritetsopbygning og off-page strategier
  • Analyse af websitestruktur, hastighed, indeksering, crawlability og mobilvenlighed

SEM / Google Ads

  • Strategi, opsætning og optimering af Google Ads-konti
  • Search, Shopping, Performance Max, Display og remarketing
  • Feed-optimering, Merchant Center og Shopping-strukturer
  • Søgeordsstrategi, annoncebudskaber, budstrategier og budgetallokering
  • Løbende performanceanalyse, eksperimenter og optimering mod kundens forretningsmål
  • Samspil mellem betalt og organisk Search, så indsatserne styrker hinanden

AI, automation og teknik

  • Bruge AI aktivt til analyse, research, content, strukturering, optimering og effektivisering
  • Identificere muligheder for automatisering i Search-arbejdet
  • Bygge AI workflows og arbejde med/bygge AI agenter til forskellige typer af arbejde
  • Arbejde med scripts, feeds, tracking, Tag Manager, schema, dataudtræk eller tekniske SEO-forbedringer, hvis du har kompetencerne
  • Samarbejde med udviklere om implementering og kvalitetssikring af tekniske anbefalinger


Obs. Du behøver ikke være udvikler, men det er et stort plus, hvis du har tekniske kompetencer, et entrepenant tech-mindset, som kan favne og kan bygge bro mellem Search, data, tracking, AI og webudvikling.


karriere

Vores forventninger til dig

Du skal have lyst til at bygge noget op

Vi leder efter en person, der motiveres af mere end drift.

Du skal naturligvis have lyst til at tage ejerskab for området og sikre vores leverancer, men også på entreprenant vis være med til at udvikle vores faglige retning, styrke vores metoder og være med til at vinde nye kunder til huset, så search-benet vækster.

Som Head of Search bliver du en central del af huset, hvor vi med flad struktur og få medarbejdere bider skeer med de største spillere i Norden. Til dagligt vil du operere selvstændigt med tæt sparring fra husets 2 partnere og din daglige leder som er husets Performance Director. Du er den første head-off vi ansætter og planen er at senere på året ansætte en yderligere head-off på et andet fagben i huset.

Du får derfor mulighed for at præge, hvordan Search skal vokse – fagligt, kommercielt og på sigt organisatorisk og kommer til at være en central del af huset allerede fra start.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med SEO og Google Ads –  gerne fra bureau
  • Kan rådgive kunder på både strategisk, taktisk og operationelt niveau
  • Har dokumenteret erfaring med at skabe resultater gennem Search
  • Forstår samspillet mellem SEO, Paid Search, konvertering, kunderejse og forretning
  • Er stærk analytisk og kan omsætte data til konkrete handlinger
  • Kan tage ansvar for kvalitet, retning og fremdrift
  • Har lyst til at bidrage til pitches, nye kunder og kommerciel udvikling
  • Kommunikerer klart og professionelt med både kunder og kollegaer
  • Er nysgerrig på AI, automation og nye tekniske muligheder
  • Trives i et mindre, ambitiøst bureau, hvor alle gør en forskel

Det er en fordel, hvis du har erfaring med teknisk SEO, tracking, AI, feeds, scripts, schema, programmatic SEO eller andre tekniske dele af Search Marketing.


Vi tilbyder

Det får du som i rollen som Head of Search hos KYNEIC

  • En karriere uden glasloft hos et mindre, men førende performance agency, som gør mange ting anderledes end standarden i markedet.

  • Høj faglig stolthed og udvikling, hvor kun det bedste er godt nok i alle dele af vores leverancer i samarbejdet med kunden.En central rolle som fagligt ansvarlig for Search

  • Mulighed for at bygge og udvikle et vigtigt forretningsben

  • Tæt samarbejde med partnere og Performance Director

  • Reelt ansvar, stor indflydelse og kort vej fra idé til handling

  • 4-dages arbejdsuge med en ugentlig fridag – for nu er det fast hver fredag næste alle uger (Svarende til +40 ekstra fridage om året)

  • 4-5 sociale events om året typisk på en fredag 

  • 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen (hvis det ønskes)

  • Fleksibilitet og høj grad af selvstyring

  • Spændende kunder og mulighed for faglig fordybelse

  • En individuel visionsplan for din udvikling

  • Mulighed for ledelsesansvar over tid

  • Forvntet lønramme på 40.000-48.000 kr. om måneden (svarende til ca. 52-58 t.kr sammenlignet med en 5 dages arbejdsuge) + god overskudsdeling baseret på husets performance oven i den almindelige løn-pakke

Samlet set en rolle med usædvanligt meget ansvar, fleksibilitet, indflydelse og udviklingspotentiale – kombineret med en 4-dages arbejdsuge og mulighed for at være med til at bygge noget op.

Ansættelsesstart: Hurtigst muligt, eller 1. august 2026
Ansøgningsfrist: 14. juni 2025

om os

Hvorfor KYNETIC?

KYNETIC er et boutique agency specialiseret i fremtidens performance marketing og som er anerkendt for vores faglighed. Grundighed, dybde og faglig stolthed. Bl.a. har vi vundet SemRush Search Awards for bedste SEO/SEM arbejde i Danmark.

Vi laver intet outbound salgsarbejde, men bliver typisk kontaktet direkte for hjælp eller om vi vil deltage i en pitch. Både af nogle af landets største annoncører, til mindre ambitiøse virksomheder. Fællesnævneren er,  at vi ønsker ikke at være et volumenbureau og tror på færre, men dybere samarbejder, hvor der er tid og plads til at skabe reel effekt for kunderne. Det gør, at vi typisk primært arbejder med kunder, hvor data, AI, automation, kreativitet og dyb forretningsforståelse kombineres til at skabe høj digital performance igennem et langt samarbejde.

Hos os får du ikke bare en klassisk konsulent/specialist-rolle. Du får en rolle med indflydelse, ansvar og mulighed for at være med til at forme et vigtigt forretningsområde.

Vi er et mindre hus, og det betyder, at du kommer tæt på beslutningerne, kunderne og forretningen. Samtidig får du en unik mulighed for at sætte dit aftryk — ikke bare på kundernes resultater, men også på KYNETICs udvikling.


om os

Baggrund: Et Digital Performance marketing bureau, som ingen andre

Vi er den yngste vinder nogensinde af Nordic Search Awards, det bedst præsterende Facebook-bureau i Danmark og et af de få ægte AI- og datadrevne bureauer i landet. Siden 2018 har vi arbejdet AI- og datafundamenteret i alt, hvad vi laver, og forenet det med marketingkreativitet og performance marketing håndværk – hvilket har sat os på landkortet som et bureau der bliver genkendt for vores faglighed.

I det daglige hjælper vi ambitiøse virksomheder med at vinde deres brancher gennem kunderejse drevet digital markedsføring accelereret af data, automation og AI. Vi kombinerer høj faglighed, teknisk forståelse, kreativitet og forretningsindsigt for at skabe digitale marketingstrategier, der både kan ses, mærkes, og skaber ægte effekt.

 

Vi ser os selv som et hybrid-bureau. En hybrid der befinder sig i spændingsfeltet mellem et performance bureau, et mediebureau og et digitalt bureau. En hybrid mellem dyb og grundig faglighed, hvor vi til tider løber hurtigt, og en 4 dages arbejdsuge med en sund work-life balance. Og en hybrid I at vi som brand og bureau, kan hjælpe store brands og virksomheder, uden at være mange ansatte. Ultimativt tror vi det gør, at vi kan være tættere på kunderne, være dygtigere til vores fag og ikke mindst operere med et større fagligt glæde og passion i hverdagen.

Vi er det, vi kalder et mindre boutique agency. Det dvs. vi har et lille konentreret team på på tværs af Aahurs og København, som driver en kultur hvor passsion går hånd i hånd med ordentlighed og høj faglighed – altsammen i fleksible rammer. Det betyder, at vi er et mindre, men fokuseret hold, hvor den enkelte gør en stor forskel for forretningen og vores kunder.

På baggrund af vores meritter og faglighed betragter vi os selv som et af de førende på vores felt. Vores mission er at være med til at sætte standarden for datadrevet digital markedsføring. En rolle der af ledt af at vi var det første nordiske bureau, der født med automatisering og AI indarbejdet i vores tilgang. Det kombinerer vi så med stærke strategiske kompetencer, kreativ kommunikation, teknisk ekspertise, høj analytisk sans. En kombination som giver os mulighed for at skabe markedsledende digitale marketingstrategier for vores kunder, og generelt sikre os spændende projekter i branchen.

 

Passion og fokus
Vi brænder for at skabe digitale marketingstrategier, der ikke kun imponerer, men også leverer markante resultater for vores kunder. Vi elsker at tænke hele vejen rundt ved at integrere 360 graders marketingstrategier, og i processen nedbryde siloer ved hjælp af stærke marketingløsninger, for at skabe højere relevans, mindre støj og større afkast. Vores ekspertise dækker den fulde digitale “spilleplade”, og kan hjælpe kunderne med eksekveringen af den fulde strategi.

KYNETIC blev grundlagt i slutningen af 2018 og har kontorer i både Aarhus og København.

Klik her for at læse mere om os

Ansøg om jobbet som Head of Search gennem vores ansøgningsformular via knappen herunder eller ved at sende direkte til ko@kynetic.dk 

Husk at vedlægge opdateret CV, løn-forventning, samt motiveret ansøgning på maksimal én side.

Spørgsmål til stillingen kan ske til Performance Director Kristian Klynge på ko@kynetic.dk

Ledige stillinger

Jobopslag: Head of Search
KYNETIC Talents – Digital marketing praktik-program