Holistisk digital strategi med fokus på den personlige købsrejse
KYNETIC vil arbejde tæt sammen med AlfA Travel for at udvikle en omfattende digital strategi, der blandt andet inkluderer medie- og marketingstrategi, platformsvalg for marketing automation, valg af medieplatforme og mediemix.
I arbejdet med strategien identificerer vi områder med potentiale for forbedring, og udarbejder og implementerer relevante løsninger. Målet er at optimere kundeoplevelsen, øge virksomhedens synlighed online, og dermed understøtte AlfA Travels fortsatte vækst og succes. I samarbejde med AlfA Travel vil vi desuden stå for eksekvering af den udarbejdede strategi, og løbende optimere indsatsen baseret på resultater og feedback.
“Vores samarbejde med AlfA Travel er et skoleeksempel på det, vi hos KYNETIC er gode til – nemlig at indgå strategiske samarbejder, der for alvor kan rykke ved forretningen. Vi er ikke bare fokuseret på løsrevne taktikker, men på at skabe omfattende digitale strategier, der kan drive vækst og transformation som kan ses på bundlinjen. Vi ser frem til at hjælpe AlfA Travel med at opnå deres mål”, siger Jeppe Juul, CCO hos KYNETIC.