NYT: Tech i Marketing – Hør hvordan branchens mest innovative virksomheder, bruger teknologi til bedre markedsføring – se alle videoer her

Blog

Black Week eller Black Friday?

Tommy Arildslund
Tommy Arildslund
CTO, Partner og Senior Digital Consultant

Skal du holde Black Week eller Black Friday i 2020?

Igen i 2019 slog Black Friday rekorder på nethandelen:

Ser vi tilbage på udviklingen, siden Black Friday gjorde sit indtog i Danmark, har virksomhederne hvert år slået nye rekorder, når det kommer til omsætningen på nettet – og igen i år blev alle rekorder slået på Black Friday.  Der var en stigning på 57% i antallet af salg sammenlignet med 2018. (klide: DIBS)

Men vi begynder også at se, at flere virksomheder tyvstarter med tilbuddene og holder Black Week, så i virkeligheden er omsætningen meget højere, end det fremgår af tallene for Black Friday. Vi har undersøgt denne udvikling og kigget på, hvad der bedst kan svare sig: At holde Black Friday eller Black Week?

Mange virksomheder holder nu Black Week, men kan det svare sig?

Hos KYNTEIC har vi oplevet, at mange af vores kunder har været i tvivl om, hvorvidt det bedst kan svare sig for dem at starte med de gode tilbud allerede fra mandag? Eller om de skulle vente til selve Black Friday?

 Vi har generelt rådet vores kunder til at holde Black Week, da vores erfaringer viser os, at mange potentielle kunder allerede starter deres research flere dage inden Black Friday.  Og det er derfor en god mulighed for at få noget salg igennem, allerede inden konkurrenterne begynder deres tilbud. Det kan give højere ROAS og lavere klikpriser.

Men selvom vores erfaringer siger, at det giver god mening at starte tidligt, har vi selvfølgelig gennemgået tallene for 2019. Kort sagt har vi sammenholdt resultaterne for de kunder, der har holdt Black Week overfor de kunder, der “kun” har holdt Black Friday. 

Du kan læse vores analyse herunder 🤓

Black Friday 2019 i tal

57%
øget antal handler vs. 2018 på Black Friday

42%
flere køb mandag-torsdag i forhold til en normal uge

750.000.000
i omsætning på Black Friday 2019

65%
af kvinder køber tøj – 57% af mænd køber elektronik

Analyse: Det bør I tage med I jeres overvejelser

Der er flere aspekter, der spiller ind, når du skal vælge,  om du vil holde Black Week eller Black Friday. 

Nogle af fordelene ved Black Week er:

Mindre risiko

Ved at holde Black Week får du længere tid til at opnå den høje omsætning, som mange virksomheder er afhængige af på Black Friday. Mange virksomheder har prøvet, at deres betalingskort er blevet overtrukket på grund af den store trafik på Black Friday, og at deres annoncer derfor er stoppet midt på dagen. Denne risiko formindsker du ved at sprede trafikken ud over en uge, hvor du kan nå at kontakte banken og få genaktiveret dine annoncer, hvis uheldet skulle være ude. 

Mange virksomheder oplever også, at deres site “crasher” i perioder med for høj trafik – og det er bare meget mere kritisk, hvis du kun har tilbud i 24 timer, i forhold til hvis du har hele ugen til at opnå samme omsætning.

Og sidst men ikke mindst kan der også være uforudsete problemer på selve Black Friday – som i 2018, hvor et serverkabel blev klippet over på grund af vejarbejde. Det betød nul omsætning de første mange timer for flere virksomheder.

Større mulighed for løbende tilpasning og optimering

Når trafikken og konverteringraten stiger, bliver klikpriserne også dyrere. Derfor er det en stor fordel at have nogle dage til at lære tendenserne at kende og tilpasse sine bud derefter. Hvis du bruger smartbidding, giver du også Googles algoritmer mere tid til at indlære denne ændring i efterspørgslen. 

I år var der eksempelvis flere kunder, hvor vi, for at imødekomme den høje efterspørgsel, reducerede deres target-ROAS med flere 100% i løbet af ugen. Det er sværere at nå at opfange disse ændringer på en enkelt dag. 

Fordelene ved Black Friday er

Lavere udgifter

På selve Black Friday er basiskonventionen højest, og derfor får du en høj ROAS og en høj ROI i løbet af dagen. Ved at sprede tilbuddene ud over flere dage, risikerer du at betale for folk, der stadig kun er i researchfasen. Det kan betyde, at ROAS set over hele ugen bliver lavere ved at køre med Black Week-tilbud frem for Black Friday.

Arbejds-byrden er lavere

Når du holder Black Week, kan du forvente, at der er markant øget omsætning  og øget trafik på dit site, derfor skal du være ekstra opmærksom på dine annoncer, dit lager og servicen til kunden. Hvis du ikke har faciliteterne til at håndtere en hel uge, hvor der er ekstra travlt, kan det være, at det giver mere mening at nøjes med Black Friday. Hvis du har et bureau til at håndtere dine annoncer, spiller dette ingen rolle for dig 😉

 

Hvornår starter interessen for Black Friday?

Kigger vi på, hvornår folk begynder at søge efter Black Friday og relaterede søgninger, er det tydeligt, at det peaker på selve dagen – men allerede i ugen op til er der en stor stigning i interessen og søgningerne. Og mellem den 25. og 28. november var der en markant efterspørgsel, som man går glip af, hvis ikke man er aktiv i disse dage. 

Hvad skal du så gøre?

Dette blogindlæg handler om, hvorvidt man bør holde Black Week eller Black Friday. Vi har listet nogle af fordelene og ulemperne op og kigget på tendenserne i markedet, men det mest afgørende er selvfølgelig effekten på din omsætning og profit. Og når vi gennemgår vores kunders data for perioden 25. november til 1. december, er det ét tydeligt svar: Du skal holde Black Week i 2020, og det skal du gøre, fordi at du øger din omsætning markant, når vi kigger på hele perioden.

Vi har inddelt vores kunder i to grupper. Dem, som havde Black Week-tilbud, og dem, som “kun” havde tilbud på Black Friday. Og der tegner sig et tydeligt billede, når vi sammenligner deres data. 

På selve Black Friday performede de kunder, der ikke havde kørt tilbud i løbet af ugen med en faktor 1,59 sammenlignet med 2018. De kunder, der havde fordelt tilbuddene over hele ugen omsatte kun med en faktor 0,85 på selve Black Friday. Så det indikerer selvfølgelig, at man burde nøjes med at have tilbud på Black Friday – men når vi kigger på hele ugen, er billedet vendt total på hovedet. 

Her omsatte kunderne, der kørte Black Week, med en faktor 1,94 mod en faktor 1,45 for de kunder, der kun kørte tilbud på selve Black Friday.

Det er altså tydeligt, at den samlede omsætning og profit var langt højest for de kunder, der valgte Black Week frem for Black Friday. Og når du er i gang med at udvide din tilbudsperiode, så anbefaler vi også at tage Cyber Monday med – her oplevede vi nemlig også en rigtig god omsætning for de kunder, der havde skarpe tilbud.

Nogle ekstra observationer om Black Friday

Nu hvor vi har fastlagt, at man bør vælge Black Week i 2020, har vi også kigget på nogle tendenser, der er værd at bemærke for Black Friday 2019.

Falske tilbud er et problem

Der er desværre mange virksomheder, der vælger at skrue deres priser op inden Black Friday for at kunne give ekstragode tilbud. Tilpasning af priserne er manipulerende og misvisende, og mange kunder er begyndt at være opmærksomme på det, og derfor kan det skade virksomhedernes brands og kundernes tiltro til dem. PriceRunner lavede natten til lørdag en kvantitativ analyse af 30.930 af de mest populære produkter fra 47 af de største butikker, og 25% af alle tilbud var manipulerede.

Husk gratis fragt og retur

En yderligere ting, der spiller en stor rolle for konverterings-raten og omsætningen på Black Friday, er fragt og retur. Kunderne er blevet forvant med gratis fragt og retur og er derfor begyndt at forvente det som en naturlig del af servicen på Black Fridday -mange betrager det derfor som en deal-breaker, hvis ikke det er inkluderet.

Læring til hele året og Black Friday 2020

Vi kan konkludere, at vi endnu ikke har set, det fulde potentiale for omsætningen  på Black Friday, og ud fra vores analyse kan det svare sig at udvide tilbudene til hele Black Week, da danskerne er villige til at øge deres forbrug i hele ugen. 

Derfor bør alle danske virksomheder overveje, om det ikke bedst kan svare sig for dem, at udnytte muligheden og sikre sig deres del af Black Week-kagen. 

Hos KYNETIC oplevede vi en markant øget omsætning på alle kunder i 2019 sammenlignet med 2018, og alt indikere at 2020 vil sætte rekorder endnu en gang.

 

Skal I have hjælp til jeres annoncering?

Vi er et af Nordens førende digitale performance bureau stiftet på baggrund af +100 vækstcases og mere end 15 års erfaring med at hjælpe ambitiøse virksomheder med at vinde i deres branche.

Har I brug for rådgivning eller sparring omkring jeres marketingindsats? Så kontakt os i dag på tlf. 71 740 720 eller på kontakt@kynetic.dk og lad os hjælpe med at vækste jeres forretning.

om forfatteren


Tommy har mere end 10 års erfaring med at hjælpe virksomheder, med at opbygge og skalere digitale marketing setups. Med den datadrevet indstilling og analytiske tankegang, hjælper Tommy både B2B og B2C virksomheder med at maksimere deres ROI og vækste deres forretning. Tommy er teknisk specialist, og har kompetencer for SEM, SEO, remarketing, CRO og Amazon marketplace.

Vi er arkitekterne bag førende digital marketing setups
Digital markedsføring accelereret af data, automation & AI

Eneste bureau specialiseret i at opnå højere ROI ved at integrere AI og automation dybt i vores indsats

Dyb viden og indgående erfaring

+18 års erfaring fra en lang række af Nordens største og mest ambitiøse brands og virksomheder

Markedsledende resultater og cases

+200 ambitiøse vækstcases bag os fra både ind- og -udland med markant vækst af forretningskritiske KPI’er

Førende digital marketing konsulenthus

Højeste scorende Facbook Bureau i landet, Vinder af Nordic Search Awards for best resultater og et de hurtigst vækstende bureauer i Norden