Viden

Social Media Marketing Predictions 2019

2019-02-04
Picture of Tommy Arildslund
Tommy Arildslund
CTO, Partner og Senior Digital Consultant

De seneste år har budt på stor udvikling inden i digital marketing verden. I 2018 så vi en stigning af marketing automation strategier, flere innovative tiltag inden for augmented og virtual reality, samt mere fokuseret brug af data til bedre målretning og mere effektiv annoncering. I midten af det har vi kanalerne, der skal skabe forretning for jer. Google, Facebook, Instagram, Email mm. Og et af de områder der lige pt. er i konstant forandring er sociale medier.

I har sikkert planlagt marketingstrategien for i år – men hvordan vil social-media-landskabet reelt se ud i 2019/2020? I dette indlæg vil jeg guide dig gennem 5 social media marketing trends, som du skal holde øje med i år, for at tage jeres digitale marketing til næste niveau.


#1 Tillid og autenticitet er vigtigere end nogensinde

2018 var et turbulent år for Facebook. Det store databrud med Cambridge Analytica i starten af året igangsatte en heftig debat om etiske standarder for især sociale mediers indsamling og brug af private data. Op til 87 millioner blev ramt af skandalen, og forbrugere begyndte at sætte nye krav for beskyttelse af personlige oplysninger og retten til privatliv. Databeskyttelse blev årets store diskussionsemne og kulminerede ved implementeringen af EU’s nye persondataforordning GDPR, som kan betragtes som den vigtigste ændring i krav til datasikkerhed i 20 år.

Med GDPR indførtes der strenge krav til samtykke og transparens ved indsamling af forbrugeres data, og de fleste – både små og store virksomheder – så sig nødsagede til revidere deres håndtering af dataindsamling og godkendelser. Især de sociale medier måtte indse, at tillid og gennemsigtighed var blevet afgørende og, at en ny dagsorden med opmærksomhed på indsamling og anvendelse af personlig data var nødvendig.

Den øgede fokus på gennemsigtighed er allerede tydelig i mediebilledet og viser sig blandt andet ved meget ærlige, informerende cookie meddelelser på websites, men også lynhurtige indrømmelser af fejl – typisk via sociale mediekanaler – for at undgå potentielle ”shit-storms”. Mange flere virksomheder lægger sig ”fladt ned” og undskylder i dag end tidligere.

Vi ser også mere til autenticitet, og flere virksomheder har for eksempel valgt at udtrykke ”brand stands” ved at tage stilling til omdiskuterede spørgsmål, selvom holdningen – eller måden den udtrykkes på – kan dele vandene. Det ses for eksempel ved Procter & Gambles nye kampagne for Gillette, hvor de tager del i #MeToo-bevægelsen og opfordrer mænd til at tage kampen op imod mobning, sexisme og chikane.

Tillid og autenticitet vil fortsat være nogle af de vigtigste nøgleord i 2019. En undersøgelse fra Edelman Trust Barometer viser, at 60% af brugere ikke har tillid til, at sociale medier behandler privat information ansvarligt, og for marketingeksperter betyder det, at der bør fokuseres på opbygning af tillid og ærlighed mellem forbrugeren og virksomheden. Især etisk dataindsamling og gennemsigtighed skal lægge højt på dagsordenen. 

 Relateret billede

 

#2 Augmented Reality vil revolutionere online shopping

For få år tilbage så vi et af de første store tiltag inden for ”Augmented Reality” med IKEAs app, der ved hjælp af mobiltelefonens kamera kombinerer den fysiske verden med den virtuelle og giver potentielle kunder mulighed for at se møbler fra katalogerne i deres egne hjem. Sidenhen har sociale medier og augmented reality også vist sig at være en god kombination, og insights-bureauet Gartner For Marketers forudser, at 100 millioner forbrugere vil handle gennem augmented reality før slutningen af 2019.

Især Facebook ser potentiale i Augmented Reality (AR) funktioner, der skal gøre social commerce langt mere tiltrækkende, og har lagt store investeringer i teknikken i et åbenlyst forsøg på at dominere området. Herfra er det kun et spørgsmål om tid, før fænomenet for alvor bliver hverdag i digital marketing. Vi har allerede set flere større brands, som for eksempel Ikea, L’oreal og Pepsi Max bruge AR, blandt andet i apps og på billboards, for at tilnærme den online shopping oplevelse til oplevelsen af at handle i en fysisk butik.

I 2019 vil vi i endnu højere grad se AR brugt i annoncering på de sociale medier. Facebook er begyndt at teste AR i annoncer på Facebook og Instagram, og store brands som Sephora og Michael Kors har med stor succes deltaget i betatesten. Augmented Reality giver mulighed for at tilsætte et ekstra lag på onlineoplevelsen, og det vil give mere engagerende og underholdende annoncer. Her vil forbrugere blandt andet virtuelt kunne prøve en bluse, læbestift eller et par briller på egen krop og se resultatet online, inden de bestemmer sig for at købe. Ligesom i den fysiske butik. 

 

#3 Social Commerce på Instagram

Social commerce, eller social shopping, er ikke længere en nyhed. Mange forbrugere er allerede blevet introduceret til muligheden for at gennemføre køb via Facebook uden at blive dirigeret direkte videre til virksomhedens webshop. I 2018 så vi dog en større udvikling inden for området med muligheden for at tagge produkter direkte på Instagramopslag i Newsfeedet og på ”Stories”, og i 2019 vil trenden pege mod yderligere integrering af webshoppen i de sociale medier. Især Instagram er værd at holde øje med.

Interessante facts om Instagram:

  • Ifølge Hootsuite Media havde Instagram i oktober 2018 1,1 milliard brugere og er dermed blandt verdens største sociale medier, kun overgået af YouTube og Facebook. 
  • 500 millioner brugere er aktive hver dag, og 38% af de 13-17-årige checker Instagram flere gange om dagen.
  • Ud af de adspurgte i undersøgelsen havde 72% købt et produkt, de havde set på Instagram
  • 60% af brugerne benytter Instagram til at lade sig inspirere til køb af nye produkter.

Med de tal er det naturligt, at der i det kommende år vil være større fokus på det sociale medie, som bærer et før uset potentiale, når det kommer til social commerce. Med de øgede muligheder for at integrere webshops i Instagram Business accounts, vil vi se et fokusskift fra branding og kendskab til afsluttende salg gennem sociale medier.

For marketingstrateger betyder det, at virksomheder med e-commerce bør fokusere på at strømline og simplificere marketing- og salgsstrategien fra attention til conversion, sandsynligvis med en fremtidig mulighed for at facilitere et køb uden, at kunden skal forlade platformen.

Den simple købsproces vil med stor sandsynlighed resultere i flere impulskøb og dermed højere return rates, men også i lavere bounce rates og mere salg. 

 

#4 Video content er (fortsat) i højsædet

Fra telefoner og tablets til 17″ laptops – video content har overtaget vores skærme, og ifølge medieeksperter vil mere end 80% af indholdet på sociale medier i 2022 bestå af video. Nye undersøgelser fra Content Marketing Institute viser tilmed interessante tal:

  • 79% af forbrugere foretrækker at se en video frem for at læse om et produkt
  • 84% har købt et produkt efter at have set en video.

På trods af de høje statistikker, er det kun 60 procent af virksomheder, der har integreret video i deres marketingstrategi.

Selvom videoen har haft de flestes opmærksomhed i de seneste år, vil 2019 byde på en endnu større udvikling inden for feltet. Bidragende til denne udvikling vil især være IGTV, Instagrams nye video applikation, og Facebooks nye algoritme, der har sat videoen i højsædet og sørget for, at videoopslag dominerer vores sociale feeds.

Videoindhold er blevet langt mere attraktivt. Ikke kun for forbrugere, der foretrækker at se videoer, men også for virksomheder, for hvem det er lettere og billigere end nogensinde at producere en video.

I 2019 vil vi se flere virksomheder eksperimentere med forskellige typer af videoindhold på forskellige kanaler. Over 60% af videovisninger foregår på mobiltelefonen, og derfor vil især videoer optagede i et vertikalt format vokse hurtigt i popularitet. Vi vil ligeledes fortsat se et skift af fokus fra news feeds til ”stories” på alle platforme. Især introduktionen af IGTV på mobiltelefonen gør det vigtigere med vertikalt optagede videoer for en bedre seeroplevelse.

En anden type video, som vi fortsat vil se mere af, er live streaming. Som beskrevet tidligere, efterspørger forbrugere i stigende grad autenticitet, og live-streaming, der netop giver mulighed for at komme tættere på forbrugeren, vil blive en integreret del af marketingstrategier. Live videoer får meget opmærksomhed – også fordi de er mere engagerende og giver virksomheder unikke muligheder for at udtrykke brandidentitet gennem for eksempel uhøjtidelige interviews, behind the scenes sektioner, insights og produktdemoer.

Live streams bliver, som navnet indikerer, filmet “direkte”, og det giver en autenticitet, som opmuntrer tilskuerne til at engagere sig med likes, delinger og kommentarer. Som du kan se, er der mange gode grunde til, at live videoer vil pynte på plakaten i 2019.

For marketingstrategen betyder det først og fremmest, at du i 2019 skal have fokus på at skabe videoer, som også er attraktive på mobilskærme. ”Mobile first” er for alvor blevet en realitet. Med det meste indhold skabt på computeren, er det vigtigt at være opmærksom på, at de videoer, vi producerer, fremstår attraktive på mobilskærme. Samtidig ser vi stort potentiale i story-formatet, der bør overvejes, når der planlægges annoncer og lægges budgetter.

Video er kongen – også i 2019! 

#5 Mere plads til nye mediekanaler

Sociale medier giver bedre målretning og større rækkevidde for lavere omkostninger end de fleste andre marketingkanaler. Mange virksomheder glemmer dog at inddrage deres målgruppe samt udviklingen inden for området, når de tager beslutningen om, hvilke sociale netværk, de vil operere på.

Ikke alle aldersgrupper er lige aktive på de forskellige medier, og hvis du vil have succes med din digitale markedsføring, er det derfor vigtigt, at du overvejer, hvor din målgruppe befinder sig. 2018 var et år med flere store forandringer for de sociale mediekanaler, og noget af det mest interessante at udlede fra statistikkerne er, at Facebook for første gang har oplevet en tilbagegang i andelen af aktive brugere, der samlet er faldet med 3 procent. Samtidig steg både Instagram og Snapchats andel af aktive brugere med 5 procent.

Vi skal dog ikke for hurtigt dømme Facebook ”på vej ud”. For selvom andelen af aktive brugere er faldet, er der stadig 53 procent af internetbrugere i Danmark, der bruger Facebook dagligt, og heraf “swiper” 72 procent deres newsfeeds igennem flere gange om dagen. Sammenlignet med Instagram og Snapchat, hvor henholdsvis 54 og 51 procent bruger platformene en eller flere gange dagligt, bliver det tydeligt, at Facebook stadig er den helt store spiller på markedet.

i 2019 vil vi altså stadig se et flittigt brug af Facebook, der, som det største sociale medie, dækker et bredt område af interesser og målgrupper. Det gør netværket relevant for de fleste brands. Men du skal også overveje, om din virksomheds målgruppe er aktiv på det gældende medie. Tilhører din målgruppe et yngre segment, er især Instagram, Snapchat og YouTube interessante at holde øje med i 2019, hvorimod LinkedIn i stigende grad hitter blandt de 25 til 54-årige:

  • Instagram er det sociale medie, der oplevede størst vækst i 2018, hvor antallet af mænd også steg med 9%.  
  • Trods stor trussel fra Instagram Stories, er Snapchat stadig størst blandt de 16 til 34-årige målt på andelen af aktive brugere.
  • Instagrams brugere fordeler sig mere jævnt med en størstedel af brugere mellem 16 og 44 år.
  • YouTube vækster stort med 65% af unge mellem 15 og 24 som daglige brugere i 2018.
  • LinkedIn steg med 3% daglige brugere, primært i aldersgruppen 25-54 år, mens 53% af brugerne bruger LinkedIn mindst en gang i ugen.

Instagram er, som jeg også nævnte tidligere i indlægget, svært at komme helt udenom i 2019. Det samme gælder Snapchat, hvis din målgruppe er blandt de helt unge. Selvom Snapchat ikke umiddelbart vokser i samme grad som Instagram, vil det stadig være blandt de medier, hvor de unge bruger mest af deres tid. Derfor kan der ligge stor værdi i at være tydelig på kanalen, der ofte bliver overset af danske virksomheder.    

En anden væsentlig kanal er den stærkt voksende YouTube, som også kan være interessant at udforske i 2019 – især hvis din målgruppe er unge drenge. De udgør nemlig størstedelen af daglige brugere på YouTube, som, i modsætning til både Facebook, Instagram og Snapchat, ikke har et stort overtal af kvindelige brugere. Vær dog opmærksom på, at over halvdelen af unge har adblocker, og at du derfor ikke kan komme uden om godt organisk indhold.    

Henvender du dig til et lidt ældre segment, bør du overveje LinkedIn. Mediet vil helt sikkert fortsætte sin vækst, og her er det – især for B2B virksomheder – interessant at være til stede. I modsætning til de større sociale medier, hvor der efterhånden skal betalt markedsføring til for at nå ud med dit budskab, giver det populære medie nemlig mulighed for organisk rækkevidde for dit indhold. Dermed vil du, i langt højere grad end ved andre sociale medier, kunne positionere din virksomheds, dit eget og dine medarbejderes professionelle brand uden et stort budget. Gør du det ikke allerede, bør du derfor i 2019 overveje at investere mere tid i en strategisk brug af netværket.   

LinkedIns annonceværktøj er dyrere end de andre sociale mediers og har en del mangler, især når det kommer til målretning. Men det er i stor vækst, og vi forventer, at annonceringsmulighederne bliver bedre i fremtiden, hvor det sociale netværk vil blive et interessant sted at annoncere.   Vi oplever, at mange B2B-virksomheder er af den overbevisning, at det kun kan betale sig at være synlig- og annoncere på LinkedIn. Men det er en misforståelse, for selvom kunderne er virksomheder, er det stadig mennesker, som budskaberne skal ud til – og de kan også fanges på Facebook, hvor det typisk er væsentligt billigere at nå dem. Altså skal du, også ved B2B, være opmærksom på, at flere af de sociale mediekanaler kan være relevante for din virksomhed, selvom de ikke nødvendigvis er de mest indlysende.   

Når du laver markedsføring på de sociale medier, er Facebook stadig dominerende – især, hvis du inkluderer Messenger og Instagram, som hører under samme annonceplatform. Medier som LinkedIn, Snapchat og YouTube indtager dog stadig større markedsandele og skal bestemt ikke ignoreres i 2019.

Men husk – det er ikke kun størrelsen på det sociale netværk, der er vigtig. Det handler også om, hvilket netværk, der passer til din målgruppe, dit brand image – og hvor mange sociale medier, du kan håndtere. Lad 2019 være året, hvor du investerer din tid og færdigheder i de platforme, hvor du har størst sandsynlighed for at nå og engagere med din målgruppe.

 

Hvad skal du overveje i planlægning af din social media marketing anno 2019?

En af de største udfordringer ved marketing på de sociale medier ligger i at få dit content ud til den rigtige målgruppe via de rigtige kanaler. Hvert sociale medie har sin egen identitet, og opslag med stor succes på det ene medie vil ikke nødvendigvis blive taget godt imod på det andet.

Derfor er det vigtigt, at du lærer dit publikum at kende samt hvilke kanaler, de befinder sig på, hvilken type content, der har de bedste resultater, og ikke mindst – hvordan du får det bedste ud af de forskellige sociale medier.

Social media marketing vokser mod en større fokus på nye teknologier, content af kvalitet og tillid i forholdet mellem brand og forbruger. Derfor er nogle af dine vigtigste opgaver i 2019 at:

  • Være etisk (og transparent) i dataindsamling, og stræb efter at opbygge tillid med forbrugerne i hver kampagne.
  • Benytte dig af de mange muligheder og nye teknologier, som især Instagram byder på.
  • Udvikle og dele spændende og engagerende video content med mobile first i tankerne.
  • Sidst men ikke mindst – sørge for, at ”basen” er ren. Det vil som oftest være spild af ressourcer at udvikle engagerende og trafikgenererende annoncer, hvis ikke der er sørget for, at landingssiderne er effektive, så brugere navigeres sikkert gennem købsprocessen.

Danskerne er på de sociale medier hele dagen, hver dag – og dit brand bliver nødt til at være der, hvor dine potentielle kunder er. Sørg for altid at være et skridt foran dine konkurrenter, og invester tid og ressourcer i at følge med i udviklingen, hvis du vil nå – eller overgå – dine mål for 2019. 

om forfatteren


Tommy har mere end 12 års erfaring med at hjælpe virksomheder, med at opbygge og skalere digitale marketing setups. Med den datadrevet indstilling og analytiske tankegang, hjælper Tommy både B2B og B2C virksomheder med at maksimere deres ROI og vækste deres forretning. Tommy er teknisk specialist, og har kompetencer indenfor design, webudvikling, tracking, CRO og Amazon marketplace.

FREMTIDENS DIGITALE VINDERE VÆLGER KYNETIC

Vi er anerkendt af en lang række glade kunder der har vækstet markant gennem et digitalt marketing samarbejde.

Vi er arkitekterne bag førende digital marketing setups
Digital markedsføring accelereret af data, automation & AI

Eneste bureau specialiseret i at opnå højere ROI ved at integrere AI og automation dybt i vores indsats

Dyb viden og indgående erfaring

+18 års erfaring fra en lang række af Nordens største og mest ambitiøse brands og virksomheder

Markedsledende resultater og cases

+200 ambitiøse vækstcases bag os fra både ind- og -udland med markant vækst af forretningskritiske KPI’er

Førende digital marketing konsulenthus

Højeste scorende Facbook Bureau i landet, Vinder af Nordic Search Awards for best resultater og et de hurtigst vækstende bureauer i Norden